En spændende rejseberetning om, at rejse på egen hånd som alene kvinde ad Silkevejen bl.a. gennem det krigshærgede Afghanistan og det uroplagede Irak.

Min rejse ad Silkevejen

- Fra Beijing til Istanbul

 

I foråret 2013 pakkede Lene Kohlhoff Rasmussen rygsækken for at tage ud på en otte måneder lang rejse ad Silkevejen. Hun ville følge de samme ruter gennem store bjergeområder, højsletter og ørkener som de svundne tiders karavaner langs en af verdens ældste og vigtigste handelsruter.

Bogen er en personlig rejseberetning fra et spændende og unikt rejseeventyr. Lene Kohlhoff Rasmussen fortæller om levevis hos de mennesker, som hun besøger i fjerne afkroge i verden. Hun iagttager og reflekterer over verden og de mennesker, hun møder. Bogen er spækket med stedbeskrivelser og skildringer af folkelivet, men også informationer om samfund og historie.

Rejsen går på kryds og tværs mellem de mange forskellige silkevejsruter, der for over 2000 år siden forbandt Kina med Europa. Det blev til en cirka 17.000 kilometer lange rejse, som foregik over land med alt fra moderne højhastighedstog til gamle ramponerede busser, deletaxaer og heste. Silkevejen lyder poetisk, men når man kigger nærmere på landkortet og ser, at Silkevejen går gennem tidligere Sovjetrepublikker, Iran og det krigshærgede Afghanistan, forsvinder lidt af poesien og erstattes af nogle barske og brutale realiteter. Bag disse er der dog stadig plads til at støde på et imødekommende smil og en gæstfri invitation.

Bogen henvender sig til folk, der inspireres af spændende rejseberetninger og gerne vil vide mere om fremmede kulturer og om, hvordan mennesker lever og ser på verden. Lene Kohlhoff Rasmussen er en dygtig fotograf og i bogen er der et bredt udvalg af fotografier af landskaber, arkitektur, og ikke mindst af mennesker.

Min rejse ad Silkevejen

Min rejse ad Silkevejen – Fra Beijing til Istanbul
af Lene Kohlhoff Rasmussen 348 sider
vejl. pris kr. 299,-
ISBN: 9788793063488

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Google+Email this to someone